Sjaler

image

 

Sjaler er nyttige til at holde varmen på en kold vinterdag, beskytte skuldrene mod solskoldning på en sommerdag eller pynte som tilbehør på en selskabskjole. Mulighederne er mange til hverdag og fest.

Sjaler kan bruges som nederdel, sharon, halstørklæde eller slynget omkring overkroppen.

 

De populære pashmina sjaler

har været kendt og skattet i Asien i over 2000 år. Pashmina sjaler blev topmoderne i hele den vestlige del af verden i 1990’erne, og har siden indgået som en fast del af garderoben for en stor forbrugergruppe, der både værdsætter pashmina sjaler for deres skønhed og gode varmeegenskaber.

Silketørklæder og sjaler har gennem århundreder været et yndet luksusprodukt for kvinder verden over, et stykke tilbehør der tilføjer glamour til garderoben.

Yakuld sjaler er ikke så kendte i vores del af verden. De kommer fra Tibet bag de afsides, højtbeliggende Himalayabjerge. Et samarbejde mellem franske modedesignere og de tibetanske nomader har i løbet af de seneste par år ført de helt fantastisk lune og fint forarbejdede yakuld sjaler ind på det vestlige marked.

 

Gennem historien

Sjaler har gennem historien været en del af klædedragten for både kvinder og mænd, og har i forskellige etniske udformninger indgået som en vigtig del af nationaldragten i de fleste kulturer verden over.

Betegnelse sjal stammer fra det persiske: Shal. Fra oldtiden har både Persien og Kashmir været kendt for deres utroligt fine uld sjaler, nogle så florlette, at de kunne trækkes gennem en fingerring.

I Europa blev Kashmir sjaler for alvor moderne i begyndelsen af det 19. Århundrede, og efterligninger af de oprindelige sjaler fra Kashmir blev produceret på engelske tekstilfabrikker.

Silketørklæder og sjaler med frynser og broderier blev importeret fra Kina fra begyndelsen af det 19. Århundrede, og blev især en vigtig del af den spanske kvindemode.

 

Mahatma Gandhi

 

Mahatma Gandhi var en varm fortaler for, at den indiske befolkning skulle blive selvforsynende med håndvævede klædestykker. Under den britiske kolonitid blev den indiske bomuld og uld sendt til England for at blive forarbejdet og vævet på tekstilfabrikker der, hvorefter inderne kunne købe deres egne råvarer tilbage i form af dyrt forarbejde tekstiler fra England. Gandhi var selv foregangsmand, og insisterede på at håndspinde og væve sit eget tøj, der som bekendt bestod af et simpelt lændeklæde og et sjal i hvid bomuld.

 

 

CareTrade® støtter med sit salg af sjaler og tørklæder velgørenhedsprojekter for tibetanske flygtninge i Nepal og Indien. Yakuld sjaler køber vi fra nomader i Tibet, som derved får en god indtægtskilde. Pashmina sjaler køber vi fra en tibetansk flygtning i Nepal, som sørger for at fattige landsbyfolk i udkantsområderne får arbejdet med at væve vore sjaler, frem for at vi køber dem gennem en stor grossist eller fabrik i Kathmandu. CareTrade’s Silketørklæder har vi selv håndplukket fra væverierne i silkens højborg Benares i Indien, der er kendt som ophavssted for de fineste brokademønstre i silketørklæder, sjaler og sarier.